Et år efter Bubber og Tomas Villum cyklede langs Hærvejen, har de nu besluttet sig for at gentage succesen. Denne gang på den 820 km lange rute kaldet Østersøruten. Ruten er fordelt på 14 etaper. Med start i Sønderborg skal de på 2 uger gennem det Sydfynske øhav henover Lolland-Falster, Møn, Sydsjælland over Fyn, videre mod Lillebælt og tilbage til Sønderborg.
På turen møder Bubber & Villum spændende mennesker, besøger virksomheder, havne, museer og turistattraktioner. Og så skal der naturligvis køres en masse på gravelcykel i nogle af de smukkeste områder af Kongeriget. Se de 8 programmer nedenfor eller på dk4.